Hallundbæks præsenterer: Kokketræf
Vi har den store glæde at få besøg af nogle af landets bedste kokke: Henrik Jyrk og Yves Le lay. Sammen med køkkenchef på restaurant Hallundbæk, Jacob Mikkelsen, og Per Hallundbæk selv vil de lave en 6-retters gourmetmenu med nogle af de bedste retter fra deres mange år i køkkenet.
Vores hussommelier fra H.J. Hansen Allan Jørgensen har nøje udvalgt vinene til maden og vil forklare om dem på aftenen. Skulle nogen ønske specialøl, saft eller sodavand fås det selvfølgelig også.
Aftenen kan KUN opleves 17. og 18. marts 2023. Til begge aftner serverer vi kl. 18:30 til 23:00, hvorefter du kan nyde drikkevarer og musik fra vores DJ.